Vi dyrker i øjeblikket basilikum i vindueskarmen. Basilikum er en et-årig frøplante, som forhandles i de fleste supermarkeder. Man kan nøjes med at købe én om foråret, sætte den i pottemuld i en almindelig urtepotte – så kan den med lidt held holde hele sommeren.


Pas på med at overvande: Der kan let gå råd i rodhalsen i de bløde stængler. Det er også vigtigt, at man lader de små blade sidde og kun nipper de store af.

Basilikum kan godt dyrkes udendørs, men skal i så fald stå et meget varmt sted. Drivhus eller vindueskarm er bedre.

Basilikum er en uundværlig krydderurt i tomatsalater og pesto osv.

Basilikum