Hasselnøddebuske i haven kan gøre dig selvforsynende med nødder. Men det kan blive en fattig høst, hvis ikke man passer på nøddesnudebillen, der lægger æg i nødderne om foråret. I sensommeren søger de fuldfede larver ned i jorden for at overvintre.

I september bør man derfor samle de nedfaldne og angrebne nødder op og brænde dem, så larverne ikke slipper ned i jorden og bliver til nye biller. Jorden under busken bør tilsvarende løsnes, så frosten kan nå allerede undslupne larver.


Friske hasselnødder