Idas Have

Måned: november 2011

  • Regntønde

    Det er en fortrinlig idé at genanvende regnvand i sin have. Man kan med fordel montere en regntønde ved hvert nedløbsrør – det sparer på vandregningen om sommeren, og planterne kan godt lide det bløde vand, som opsamles i regntønden. Ulempen er, at mange regntønder ikke er specielt pæne – og at de fylder meget.…

  • Dekoration med blade

    Haven bugner af blade i alle faconer og med de yndigste efterårsfarver. Vi har plukket en god blanding af hosta, lodden løvefod, bøg, klatrehortensia og abrikos – de er smidt på et fad og toppet med et bloklys. Suppler evt. med grankogler eller julekugler.

  • Beskæring af bare buske

    Når alle bladene er faldet af træerne, er tiden kommet til at beskære. Gamle løvfældende træer og buske beskæres nemmest om vinteren, hvor man nemt kan se alle grenene – og der bliver mindre haveaffald. Uægte jasmin kan beskæres både sommer og vinter, men en foryngelse af busken, er bedst om vinteren. Lad bare haveafklippet…

  • Gult med gul på

    Klatrehortensia får de smukkeste gule blade om efteråret. De matcher hostaen nedenunder, som også er gulnet betragteligt. Planten forsøger at dække den uskønne gule garagemur. Når klatrehortensia først kommer i gang, går det stærkt – den vokser bl.a. ved hjælp af udløbere, der danner rødder langs muren.

  • Ting at gøre i november

    Havemøblerne er taget ind, og nu skal haven klargøres til vinter: Skyl haveredskaber og giv dem lidt olie Stil krukker og anden havenips, som ikke tåler frost, ind Stedsegrønne krukkevækster kan overvintre i det fri, hvis man pakker krukken ind i et isolerende materiale Luk for vandet til haven og pak haveslangen væk – husk…