Mit navn det står med prikker, pas på de ikke stikker…..

Påsken ligger sent i år, men det er nu vintergækkerne står flotte og frodige, så man kan ligeså godt komme igang med gækkebrevene.

Vintergækker kan man dårligt få for mange af, og de er heldigvis dygtige til at formere sig selv. Man kan hjælpe dem lidt på vej ved at grave de store klumper op, dele dem og genplante i flere små grupper.

En stor klump vintergækker i en zinkpotte er en nem og billige marts-dekoration ved hoveddøren eller på terrassen, hvor de hvide blomster ser fine ud i skumringen.

Gækkebreve og vintergækker