Den blå storblomstrede clematis går godt i spænd med den pink portlandsrose ‘Jacques Cartier’. Den gammeldags rose er tidligt ude i år – de tætpakkede blomster dufter skønt.

Storblomstrede clematis blomstrer normalt meget længe, nogle helt fra sidst i maj til frosten sætter ind. De hæfter sig selv på steder, hvor de har mulighed for at sno bladene omkring. Man skal være lidt efter den, når den begynder at vokse, så den ikke hæfter sig til rosen.

På den anden side af pilehegnet ledsages selvsamme clematis af porcelænsblomst fra Stenbrækfamilien, en pudedannende stenbeds­plante, der trives i både sol og skygge.

Clematis og roser
Store blå blomster
Clematis og porcelænsblomst