September er den bedste tid, hvis der skal flyttes om på stauder i haven. Jorden er endnu til at grave i, der er masser af regn, så man slipper for at vande, og det er varmt, så planterne når at få et godt rodfæste, inden frosten sætter ind.

I det lille nordvendte bed foran køkkenvinduet har vi fjernet den lidt kedelige slangeurt og bregnerne til fordel for en ny storkenæb. Vi er ret glade for storkenæb, da det er en nem staude med masser af smukke blomster. Denne sort har lillasorte blomster, som forhåbentligt vil matche smukt til sankthansurten. Under storkenæb er lagt tulipanløg (også rødlilla).

Ny storkenæb: Geranium phaeum ‘Samobor’

Ud for den vestvendte terrasse er to små trekantede bede langs bøgehækken. Det nordvestvendte bed var fyldt med hvide iris, lyserød storkenæb (Rose Clair) og en høj staude af ukendt oprindelse med lysegule violfrøstjerne-lignende blomster. Under det opstammede hønsebenstræ med clematissen var krybende benved. Den krybende benved trivedes ikke (for mørkt?), og irisserne blev alt for nemt invaderet af græsplænen. De fugtkrævende iris har fine blomster, men de vil få det bedre, hvis de ikke står tæt på et træ, der suger vandet.

Så vi har plantet hosta rundt om hønsebenet og delt storkenæbben, så den når hele vejen rundt hen til fuglebadet. Det skulle gerne blive et lidt nemmere og pænere bed.

Formering af storkenæb

I det sydvestvendte bed har vi flyttet den giftige høje ridderspore til fordel for flere lavendler. De er smukke sammen med sommerfuglebusken. Dette enkle bed bliver en lækkerbisken for bier.

Mere lavendel

Langs indkørslen var der masser af ukrudt, især knopurt, iblandet lidt umotiveret høstanemone, stenurt mv. Det skyggefulde bed prydes nu af bregner og slangeurt, hen til kæmpestenbræk tager over.

Bregner