En vandretur i kvarteret…

Selv på en grå og kedelig overskyet dag, finder man små lyspunkter i kvarteret. Havefolket har mange spændende indslag i hus og have, som forbipasserende på vejen kan få glæde af.


Vejrhanen kvikker op på den grå himmel. En vindfløj behøver jo strengt taget ikke at være formet som en hane. Det skal blot være en flad genstand anbragt på toppen af et tag, hvor den har mulighed for at dreje frit omkring en lodret akse. Men det er fint, at det er en hane, der viser, hvilken vej vinden blæser. Især hvis man også har høns i haven.

Vejrhanen

Der er mange små stråtækte huse rundt omkring, som sætter et landligt og hyggeligt præg på det hele. Taget er både smukt, særpræget og miljøvenligt.

Stråtaget

Nydelige små, røde husløg (Sempervivum) i et forhave-bed. Husløg er en sukkulent, stedsegrøn plante. Roset-faconen gør den meget dekorativ i krukker og juledekorationer.

Husløgene

En altan med format. En flot detalje på en stor villa – hvem mon træder ud på balkonen?

Balkonen