Idas mormor og morfar bor i Charlottenlund, og de har også en have. Haven blev for ca. 15 år siden lagt om efter en haveplan fra Haveselskabet:

Den sibiriske iris (Iris sibirica) blomstrer maj-juni med (oftest) blå blomster. Stauden vokser kraftigt og har lange, smalle blade og oprette stængler.

Lange iris


Stedmoderblomsterne er såkaldte Viola-hybrider, som blomstrer i april-juni. Blomstringstiden forlænges, hvis man fjerner de visne blomster.

Gule stedmoderblomster

Denne rose (Rosa allotria) har fået en fremtrædende plads i staudebedet – tættest på huset. I bunden vokser der guldjordbær (Waldsteinea ternata), der breder sig kraftigt og skal holdes lidt nede.

Røde roser

Astilben (Astilbe thunbergii) står i fuldt flor i sensommeren. De smukke fjeragtige blomster får fine, rustrøde frøstande om vinteren.

Fjerlette blomster

Den flotte, høje staude (Prikbladet fredløs, Lysimachia punctata) lyser op i bedet. Planten breder sig med underjordiske udløbere og kan formeres ved deling.

Stjerneformede blomster

Spansk storkenæb (Geranium endressii) blomstrer meget længe – fra juni til september. Desuden er planten vintergrøn.

Lilla storkenæb

Guldfiskene svømmer rundt i havebassinet, hvor åkanderne også er sprunget ud. Fiskene skal passe på hejren, der betragter dem som en lækker eftermiddagssnack.

Havedammen

Havebassinet er omkranset af en bambus. Bambus er flot som baggrund for et en havedam. Denne bambus er nu gået ud, og da rødderne ikke kan graves op, er der lagt sort plastic over dem, kastet jord på og plantet morgenfruer.

Bambus som væg

Der er lavet et surbundsbed ved siden af havedammen, hvor den violette rododendron trives i halvskygge (det ligner ‘Grandiflorum’) .

Overvældende Rhododendron

Kan man lide rododendron, må man også have hortensia (Hydrangea) er en busk, som giver overdådige blomster. De ser flotte ud i blomsterdekorationer – også som tørrede.

Pragtfuld hortensia

Se også billeder fra mormors have om aftenen.