Ny bøgehæk langs indkørsel

Om efteråret plantede vi en bøgehæk langs indkørslen. Det bliver spændende at se, hvornår den bliver høj og tæt.

En nyplantet bøgehæk skal ikke klippes de første to-tre år. Den skal først klippes i toppen, når den har nået den ønskede højde. Når den har sat sig godt fast efter et par år, kan man studse den lidt på siderne. Den bør have skrå sider; bredest for neden og smallest for oven, så hele hækken kan nyde godt af sollyset.


Man kan med fordel kaste noget helårsgødning på hækken, inden det trækker op til regn. Og så skal alt ukrudt krattes væk, så det ikke tager næring fra hækplanterne. Der er temmelig meget rodukrudt i dette bed, da haven har været forsømt i et par år.

I øvrigt har vi brugt lidt tid i foråret på at rette den nyplantede bøgehæk op, da vinterens storme havde skævvredet nogle af hækplanterne lidt.

Ny bøgehæk plantet langs indkørsel