Idas Have

Husmandshaven i Nyvang

Andelslandsbyen Nyvang er et historisk oplevelsescenter ca. 5 km fra Holbæk. Det levende museum dækker perioden 1870 til 1950, hvor andelsbevægelsen var på sit højeste.


Husmandssted med pryd- og køkkenhave

Andelslandsbyen er i høj grad et besøg værd. Den rummer en række spændende elementer fra andelstiden. Der ligger mange interessante historiske bygninger. F.eks. en kopi af husmandsstedet, der ligger på Løvenborg Gods vest for Holbæk. Husmandsstedet (originalen) er opført i 1927. Det er et ”typehus”: Landsforeningen Bedre Byggeskik konstruerede op gennem tyverne og trediverne tegninger til Statens Jordlovsudvalg ved udstykning af statshusmandsbrug.

Husmandsstedet har en prydhave og en køkkenhave samt otte tønder land. Det er agerjord udlagt til græsning samt korn og rodfrugter af gamle typer, som dyrkes med hestetrukne redskaber. Husmandshaven er en typisk have fra perioden med en betragtelig køkkenhave.

Den gigantiske køkkenhave er omringet af en formklippet hæk.

Køkkenhaven

Der er omhyggeligt luget mellem rækkerne af grøntsager.

Række efter række af grønt

Kålhovederne står i snorlige rækker.

Kålhaven

Fra oven ser man tydeligt det traditionelle, funktionelle haveanlæg.

Fugleperspektiv

Der hører naturligvis gæs til i en ægte landbohave.

Gæs

Det gælder om at holde fuglene væk fra afgrøderne.

Fugleskræmsel

Der er også en prydhave med lavendler.

Prydhaven

Margeritter er ligesom bonderoser og stokroser en traditionel blomst i gamle danske haver.

Margeritter

Der er naturligvis også en frugthave.

Æbletræ

Æblerne er klar til plukning i september

Æbler modnes

Bag bærbuske og frugttræer skimtes en hyggelig siddeplads ved flagstangen.

Siddeplads

Læs mere om husmandsstedet på Andelslandsbyen Nyvangs hjemmeside.


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *