Idas Have

Haveinventar

En vellykket have består ikke kun af planter og belægning. Man kan med fordel placere genstande i haven, der kan fungere som fokuspunkter – nogle endda med en funktion udover at være pynt. En godt placeret statue, et springvand, et fuglebad, en bænk eller blot en krukke kan fange øjet og skabe ro og overblik i det havebillede, man ser.

Eksempler på haveinventar

Havemøbler, hængekøje, parasoller og liggestole er nærmest en nødvendighed, men der findes også en mængde haveinventar, der først og fremmest har en æstetisk funktion. Det kan fungere som blikfang i haverummet; prikken over i’et, der samler de mange indtryk og skaber ro. Det gælder således for haver som alle andre steder, der skal indrettes med stil, at less is more.


Havenissen er kitch

Nips

Havenisser og stenfigurer som fugle, løver, katte, drager osv. er udelukkende nipsgenstande. Grænsen mellem god og dårlig smag er flydende; man kan jo altid dække sig ind under begrebet kitch. Det er i stigende grad blevet trendy med diverse installationskunst i haven.

Gargoyle gemmer sig

Dyreliv

Fuglebade, fuglehuse, stærekasser, foderbræt osv. er inventar, der først og fremmest har til formål at øge dyrelivet i haven. Men især fuglehuse kan også være meget dekorative elementer.


Vand

Springvand, vandpumper, vandhaner, havebrusere, havebassiner, havedamme, vintønder til at samle regn i mm. har også andre funktioner end det rent æstetiske. Vand i haven kan være et meget afslappende og dekorativt indslag – både rislende vand og en vandoverflade, der kan spejle havens loft og lys på en smuk måde.

Vintønde til opsamling af regnvand

Planteholdere

Krukker, højbede, trug, klippestykker, rosenbuer, espalier, pergolaer, kolonnader fungerer som steder, hvor planter kan vokse og kan også være kønne i sig selv.

Klassikere med gammeldags funktion

Flagstænger, bænke, solure, vejrhaner, møller, kompassten, regnmålere er også funktionelle indslag. I gammeldags landbohaver var det obligatorisk inventar – i dag er det først og fremmest til pynt.

Børn

Gynger, sandkasser, legehuse, vipper er gode til haven, hvor der kommer børn. Det er muligt at finde løsninger på legeredskaber, som er smukke, passer naturligt ind i haven, og som samtidig er til større glæde for børnene end supermarkedernes pangfarvede plastløsninger.

En pangfarvet gynge

Lys

Belysning er vigtigt haveinventar og findes i alle mulige forskellige former og faconer. Når man lægger ny terrasse eller stier, kan man f.eks. købe sten med en lampeindsats. Fakler og japanske lygter kræver ikke, at der lægges ledninger ud.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *