Stauder

Stauder er nemme

Hvad er stauder?

Ved stauder forstås flerårige, urteagtige planter, hvor hele toppen visner ned, mens roden overlever og skyder friske skud fra år til år. Stauder er flerårige i modsætning til de også urteagtige sommerblomster, der kun holder et år. Dog kan nogle sommerblomster overvintre – det afhænger af klimaet, om blomsterne betragtes om én- eller flerårige. Stauder er urteagtige i modsætning til de træagtige buske og træer, som jo også er flerårige.

Ordet staude kommer af ’stout’, der betyder stærk eller vedholdende. Har man først plantet stauder, kan de trives i haven i mange år, hvis de står det rigtige sted.

Omplantning af stauder

Efter en årrække har en del stauder godt af at blive delt og flyttet lidt rundt på. Nogle stauder behøver omplantning, fordi de breder sig for meget. Nogle dør ud i midten (f.eks. iris og kæmpemargerit). De deles og starter i forynget udgave. Deling er også en måde at formere stauder på – som når man vil sprede noget bunddække over et større område.

Stauder, som vokser langsomt, tåler som regel omplantning. Der bliver ikke så meget materiale ved deling (f.eks. engblomme). Omplanter man stauder, er det altid anbefalelsesværdigt at forbedre jorden ved gravning og kompost i hullet. Andre stauder (f.eks. visse pæoner, juleroser og løjtnantshjerte) skal helst blive stående samme sted hele tiden. Stauder med pælerod eller en anden rod, der ikke let deles, bør typisk stå i fred.

Stauder med karakteristiske blomster, blade eller facon

Begrebet stauder dækker over tusindvis af forskellige haveplanter, nogle dyrkes primært på grund af deres blomster (f.eks. pragtrøllike), andre har kedelige blomster, men til gengæld meget dekorative blade (f.eks. hosta, hasselurt, italiensk ingefær, kæmpestenbræk).

Stauder vælges også efter deres form. Stauder kan være slanke og ranke (f.eks. Stormhat, Ridderspore, Stokrose). De skal bindes op eller have noget at læne sig op ad. Stauder kan være lave og brede og dermed velegnet som bunddække (f.eks. Løvefod, Vortemælk, Storkenæb). Såkaldt solitære stauder er velegnede til at stå for sig selv (f.eks. Akantus, Nøkketunge, Pæon, Palmelilje).

Stauder til sol eller skygge

Stauder har forskellige vækstbetingelser, nogle kan bedst lide skygge og halv-skygge (f.eks. hasselurt, anemone, akeleje, bronzeblad, lungeurt), mens andre skal stå i fuld sol (f.eks. solhat, solbrud). Hvis der er tale om storblomstrende stauder i gule og orange farver, trives de som regel bedst i fuld sol. De storbladede stauder tåler derimod som regel skygge og halv-skygge.

Stauder til forskellige jordforhold

Nogle stauder er nøjsomme og nemme at dyrke – de trives i både sol og skygge og mange slags jord (f.eks. høstanemoner og kæmpestenbræk)

Nogle stauder trives i en kalkholdig jord, mens andre skal have surbundsjord. Der er også forskel på stauder mht. jordens indhold af sand og ler. Det har primært noget at gøre med, hvor meget vand, de skal have for at trives. Alpine planter har det fint med en sandet eller stenet jord, da de ofte er i stand til at lagre meget vand. De fleste stauder vil dog mistrives i en sandet jord, hvis de ikke får vand nok.

Omvendt må jorden heller ikke blive for leret og våd. Der skal være dræn, så vandet kan løbe væk, ellers bliver rødderne beskadiget. Der er dog også en række stauder, som trives med meget fugtig jord – stauder som egner sig godt ved kanten af en havedam eller et sted dybt i haven, hvor der samler sig regnvand (f.eks. Astilbe, Kabbeleje, Mjødurt, Engblomme).