Havestole til flere siddepladser
Selv i en lille have, bør der være mange forskellige siddepladser med havestole rundt omkring. Hermed kan man skifte plads efter behov til sol og skygge. Det bedste sted at stille havestole, herunder liggestole, er ofte under et træ, som giver flimrende skygge. Halvskygge er som regel mere behageligt at opholde sig i, end den on/off skygge, man opnår med sine havestole under en parasol eller markise.
Grønne havestole af plast
Vi købte i første omgang fire hurtige grønne havestole hos Jysk. Grøn er en god farve til havestole og andre havemøbler, da farven ofte passer godt til beplantningen. I Idas Have passer grønne havestole i særlig grad, fordi husets træværk er malet grønt. De nye havestole er af plastic med flytbar ryglæn (positionsstole). Vi har også købt matchende havehynder til vores havestole.
De nye havestole er ikke ret kønne, men man sidder godt i dem, og de virker relativt solide til prisen. Den eneste ulempe ved designet af de nye havestole er, at der ikke er afløb for regnvand på sædet.
Fordelen ved havestole er plastic er, at de er relativt billige. En anden fordel ved havestole af plastic er, at de er lette at flytte rundt på, så man kan sætte dem ind i skuret om vinteren. Positionsstole kan ikke stables, men disse havestole kan til gengæld foldes sammen. Alle havestole, uanset hvilket materiale de er lavet af, holder længere, hvis de opbevares i udhus, loft eller kælder om vinteren.
Havestole af metal (cafésæt)
I Idas Have har vi valgt at stille et cafésæt op på én af havens mange opholdspladser. Disse havestole er ligesom havestole af plast en relativ billig løsning. Til gengæld er der delte meninger om, hvor pæne de er. Havestole fra et cafésæt er meget lette og dermed nemme at flytte rundt på. De er også relativt gode at sidde i.
En ulempe ved disse havestole, er at man kan blive blændet, når solens stråler reflekteres i det skinnende metal. Dette problem kan afhjælpes med havehynder og dug.
Brugte havestole
Det kan anbefales at finde brugte havestole – om ikke andet indtil man finder ud af, hvilke permanente havestole, man vil investere i.
Man finder let brugte havestole på loppemarkeder og genbrugsstationer. Til gengæld kan det være lidt mere vanskeligt at finde brugte haveborde. Vi har heldigvis overtaget et brugt, men stabilt havebord af træ, som vi har shinet op med lidt grøn maling. Derfor kunne vi nøjes med at investere i fire billige havestole.
Man kan også købe brugte havestole på nettet. Auktionshuse sælger f.eks. ubrugte havestole fra konkursboer eller restoplag.
Skriv et svar