Idas Have

Dræbersnegle

Dræbersnegle skal bekæmpes

Vi vil kæmpe i højbedene og i staudebedene.

Vi vil kæmpe på terrasserne og i urtehaverne.

Vi vil aldrig tage til strandene, men blive hjemme og kæmpe fra drivhus til drivhus, indtil vi med Guds hjælp og tonsvis af hvidløgspulver har fordrevet vore slimede fjender og befriet verden for dræbersneglens åg.

Kun hvis hver havemand gør sin pligt, vil vi kunne forsvare Jylland og Øerne og klare os frelst igennem den kamp, vi befinder os i.

(frit efter Churchill, ATS (Politiken))

Haveejerens fjende nr. 1, den iberiske skovsnegl, også kaldet dræbersnegle, er en invasiv art, som har fået gode muligheder i Danmark med de milde, fugtige vintre. Dræbersnegle har ingen nævneværdige naturlige fjender her. Det lader til at de meget tørre forårsmåneder har hæmmet bestanden af dræbersnegle i år, men de kan nå det endnu.


Dræbersnegl – hvor der er én, er der mange dræbersnegle

Hvordan får man bugt med dræbersnegle?

Måske er hvidløg godt mod dræbersnegle – men øl er bedre. Haveselskabet anbefaler ølfælder mod dræbersnegle, der tiltrækker og drukner krapylet i øl. Men der er også andre sneglebekæmpelsesmidler, f.eks….

  • Ferramol (en ret harmløs gift, undtagen for dræbersnegle) drysses på jorden ved de planter, som dræbersnegle er gladest for. Men det er endnu en dyr løsning. De æder giften og dør. En del dræbersnegle udryddes, men de kommer desværre igen!
  • En manuel, lidt ulækker, løsning er hver aften, når dræbersneglene kravler op i planterne, at indsamle dem og klippe dem over med havesaksen.
  • Man kan også hælde stor portion kogende vand på de indsamlede dræbersnegle.
  • Endelig kan man sætte et sneglehegn op omkring udvalgte bede, f.eks i køkkenhaven. Dermed hindres dræbersnegle fysisk i at komme ind.
  • Man kan få højbede med dræbersneglestop. Kanter på bedet forhindrer dræbersnegle i at kaste sig over køkkenhaven eller de lækre storbladede stauder. Som et ekstra forsvar mod dræbersnegle i bedet, kan man smøre en blanding af salt og brun sæbe på undersiden af kanterne.


Dræbersnegle som havens skraldemænd – nej tak!

Nogle – typisk folk som ikke har have – betragter dræbersnegle som et lille problem. Dræbersnegle arbejder jo, som alle andre snegle, som ”havens skraldemænd”. Men når der er for mange dræbersnegle, kan de ødelægge meget i haven. De store flotte blade på f.eks. hosta, kan være ædt af dræbersnegle på bare et døgn.

Det er derfor vigtigt, at alle (også naboen) gør en indsats for at holde bestanden af dræbersnegle på et acceptabelt niveau.

Kommentarer

Ét svar til “Dræbersnegle”

  1. […] Idas have – her finder du en masse viden om bl.a. dræbersnegle, havemøbler og […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *