Haveejerens plageånder
Skadedyr kan være en stor plage for selv den mest tålmodige og tolerante haveejer. Bladlus, der invaderer fine, blomstrende stauder. Myrer, der underminerer belægningen. Snegle, der kaster sig over friske grønne blade. Orm, der borer sig ind i æbler og bær. Hvepse og myg, der forårsager en trykket stemning under indtagelse af måltider på terrassen.
Det er fristende at gribe til planteskolernes dyre og giftige løsninger mod skadedyr, og det kan da også i sidste ende blive nødvendigt. Men det bedste er at skabe et miljø i haven, hvor skadedyr får svært ved at etablere sig.
Det gælder om at dyrke sunde, robuste planter og skabe grobund for nyttedyr, der kan æde skadedyrene. Mariehøns er f.eks. meget effektive til at fjerne bladlus. Pindsvin og fugle er gode til sneglebekæmpelse. Derudover gælder det om at holde jorden dækket og sørge for, at haven bliver vandet regelmæssigt i tørre perioder.
Bladlus – små væmmelige, klistrede skadedyr
Invasion af bladlus ses ofte i første omgang som en klistret, skinnende belægning på oversiden af bladet. Dette er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Hvad skadedyr i haven angår, kommer én ulykke sjældent alene. Udover at være uskøn, danner sukkerbelægningen således grundlag for vækst af svampe. Endvidere skader bladlusene planten ved at suge saften fra bladene, så disse krøller sammen – særligt de nye skud og knopper.
Bladlus formerer sig kraftigt, og når der ikke længere er plads på planten, fødes unger med vinger, der kan flyve til andre græsgange. Der findes mange forskellige slags bladlus, der specialiserer sig i at hærge forskellige planter og forskellige områder på samme uheldige plante. Bladlus kan fjernes med hjemmelavet insektsæbe. Desuden kan mariehøns fuldkommen rense en plante for lus.
Hvepse – modbydelige, stikkende skadedyr
Hvepsen (Vespula vulgaris) kendetegnes ved den sorte og gule markering – i modsætning til de eftertragtede bier, som er gulbrune. Hvepsedronningen etablerer et bo om foråret og lægger æg. I den tidlige sommer overtager arbejdere boet, mens dronningen fortsætter æglægningen. Hvepse etablerer deres reder på lofter, i vægåbninger og hule træer, mv. Reden er lavet af papir (træ, som hvepsene gylper op).
Hvepse tiltrækkes af søde sager og vil stikke gentagne gange, hvis de føler sig provokerede. Fjern med forsigtighed alle hvepsebo og klask individuelle hvepse, når det er muligt. Der findes forskellige typer af hvepsefælder. Beholdere med sukkervand kan være en mulighed – de kan i nogen grad aflede hvepsene fra din egen sodavand.
Myrer – klamme, underminerende skadedyr
Den sorte myre eller havemyren (Lasius niger) stikker eller bider ikke. Til gengæld bygger de omfangsrige reder på solsiden af huset. Omkring redens udgange ser man fint pulveriseret jord i små forhøjninger. Dronningemyren, som kan overvintre i jorden, lægger sine æg i det sene forår og larverne udklækkes 3-4 uger senere. Myrer kan ad åre underminere en belægning, så den kommer til at ligge skævt. Desuden kan de komme ind i huset. Indenfor og på belægning er det nødvendigt med gift i form af f.eks. myrelokkedåser.
I bedene kan man forhindre myrerne ved at undgå bar og tør jord. Myrer kan finde på at bygge en tue under en plante, en staude eller en busk. Det har planten ikke godt af, så det kan blive nødvendigt at grave den op.
Mosegrise – nuttede, men undergravende skadedyr
Mosegrisen (Arvicola terrestris) er en gnaver, som er uønsket i haven, fordi den spiser rødder og graver gange, der skader især græsplæner og unge træer. Mosegrisen bliver 12–22 cm lang med en kort hale. Den adskiller sig fra husmus og rotter ved en mere buttet kropsform og forholdsvist brede hoved. Det er en god svømmer og dykker, som trives i fugtig jord, f.eks. ved en søbred.
Snegle – slimede, køkkenhave-hærgende skadedyr
Snegle med og uden hus kan gøre stor nytte ved at æde forrådnende plantedele og nedfalden frugt. Men når de går løs på afgrøderne i køkkenhaven eller de flotte bladstauder, er de temmelig belastende. Snegle er især en plage i fugtige somre, men de har heldigvis masser af naturlige fjender, f.eks. pindsvin, tudser og frøer, fugle og bænkebidere.
Efterhånden som vandhuller og krat er forsvundet, har sneglenes naturlige fjender dog mistet deres levesteder. Hermed overlever mange flere snegleæg, og så har man invasionen.
Skriv et svar