Haveselskabets blad HAVEN har her i september en sprød idé til et nemt og smukt staudebed med kølige blå og rosa farver, designet af landskabsarkitekt Finn Jørsboe:
- Kombiner pæoner med akeleje i tre cirkler (to stk. pæon sammen med tre stk. akeleje).
- Halvt omkring cirklerne plantes høstanemoner og tulipaner.
- Fyld området omkring cirkler og halvmåner op med kærmindesøster.
Det er et relativt billigt bed – høstanemoner, akeleje og kærmindesøster kan man ofte få billigt eller gratis fra andre haveejere, da det er hurtigt voksende/selvsående stauder. Så skal man ”kun” købe pæoner og tulipanløg.
Haveselskabet anbefaler silkepæonen Sarah Bernhardt og tulipanerne Queen of Night, Pink Impression og Purissima, der skulle være stabile. Det er på så mange måder belastende at plante tulipaner, som kun blomstrer én sæson.
Vil man gerne forbedre forholdene for tulipaner, kan man blande tung jord med lidt sand eller grus, når man lægge løgene.
Det er smart at lægge hårdføre tulipaner sammen med høstanemoner, for tulipanerne skal have lov til at visne ned i fred. Det kan de gøre gemt under de høje høstanemoner.
Skriv et svar