Idas Have

Læhegn i den nye have

Hvis man mangler læ i haven, fordi haven er nyanlagt, kan det være en god idé at oprette et midlertidigt læhegn.

Den meget hurtige og meget midlertidige løsning består af et læsejl, som man f.eks. finder i en camping-butik.

Et espalier kan købes færdigt eller flettes af pilegrene. Med klatrende sommerblomster som f.eks. tallerkensmækker eller ærteblomster kan man relativt hurtigt skabe et tæt og smukt læhegn.

Hvis det skal holde et par år, kan man flette et hegn af pilegrene el. lign. De behøver ikke være friske, hvis det bare skal være en midlertidig løsning. Man kan bore nogle stolper (min. 3 stk.) 30-40 cm i jorden og flette vandret omkring dem.

Det tog kun en time at flette dette lille hegn – vi havde nogle tørre pilegrene til overs fra det store hegnsprojekt.


Lille hurtigt læhegn

Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *