Idas Have

Tag: flittiglise

  • Blomster i poser og potter

    Det er blevet maj og tid til sommerblomster. Hvad skal man vælge? Planteskolerne frister med margueritter, tagetes, pelargonier, chokoladeblomst og georginer som færdige planter og stolt kavaler, morgenfrue, kornblomster og mamelukærmer som frø. Der er utallige muligheder, men “hold det enkelt” er mit havemotto.

    I år har jeg satset på to og kun to ting:

    1. Morgenfruer, som sås i et lille bed ved terrassen, der først skal tilplantes med stauder til efteråret (det er for sent nu, for jeg gider ikke vande på det hele sommeren). Jeg plejer at få held med morgenfruer – der går som regel ikke lus i dem, de er gode i vaser og som pynt på mad (morgenfruer kan spises). De skal plukkes, så blomstrer de helt til frost.
    2. Flittiglise, som plantes i krukker ved dørene. Det er måske ikke den mest overdådige blomst, men den har den store fordel, at den er selvrensende – dvs. man behøver ikke fjerne visne blomster. Desuden tåler flittiglise skygge, hvilket gør den til et oplagt valg ved hoveddøren, som ofte er nordvendt. Ulempen er at den, netop i krukker, er meget følsom over for vand, den må hverken få for lidt eller for meget.
    Flittiglise
    Flittiglise
  • Sommerblomster til skygge

    Fuchsia og Flittiglise er to nemme sommerblomster, der tåler skygge. De er nemme, fordi de visne blomsterne ikke skal klippes af som pelargonier og georginer. De falder af og sig selv, og så fortsætter blomstringen til efteråret, når blot man sørger for passende mængder vand (ikke for meget).

    Fuchsia – ligner små ballerinaer
    Ballerina-krukker flankerer hoveddøren
    Flittiglise – eller Flittighans – shocking pink
    Gruppe med purløg, pelargonie og sukkertop


  • Birkebrænde til pynt

    Stilleben med birkestub

    Træfælderen har været i sving, og brændeskuret er fyldt med birkestykker. De er ret flotte, hvis de er skåret lige over. Man kan bruge dem i små opstillinger i haven eller som taburetter til børnene. Evt. med en pude af voksdug ovenpå.

    Her lyser træet op på nordsiden af huset sammen med hvid flittiglise.


  • Ting at gøre i juni

    Haven i juni

    • Vand de planter, som er plantet i år.
    • Nogle krukker skal vandes dagligt nu – men pas på ikke at overvande.
    • Gød og vand roserne – så kommer de godt fra start.
    • Fjern bladlus fra roserne med brun sæbe og vand.
    • Hvis hækken klippes inden Sct. Hans, skal den klippes igen i august – men så får man også en flot, tæt hæk.
    • Pluk de afblomstrede erantis og spred frøene, f.eks. langs bøgehækken.
    • Buksbom kan formklippes nu.
    • Afblomstrede buske kan med fordel beskæres og fornys.
    • Fej belægningen en gang om ugen – det forhindrer ukrudt mellem fliserne.
    • Klip de visne hoveder af tulipaner.
    • Hak hovedet af ukrudt.


    Fyldte krukker