Vaks ved havelågen og andre haveordsprog
Mennesket har dyrket jorden i årtusinder, så det er ikke underligt, at arbejdet med jord og planter har sat sit markante præg på sproget. Som søfartsnation fylder maritime metaforer meget i det danske sprog såvel som det engelske: Man kan “gå i dørken”, “løbe med en halv vind”, “blive sejlet agterud”, “gå til køjs”, osv.
Men der er mindst lige så mange talemåder, ordsprog og metaforer, som har deres oprindelse i dyrkningen af det danske landbrugsland. Man kan være “ude med riven”, “hyppe sine kartofler” eller “hakke i det”. Her har vi samlet nogle af de mange danske talemåder, der har oprindelse i havedyrkning.
Have-talemåder om buske og træer
Stikke hovedet i busken: Nægte at se virkeligheden i øjnene. Henviser oprindeligt til en struds, som angiveligt stikke rhovedet i busken for at gemme sig.
Træerne vokser ikke ind i himlen: Når noget ikke udvikler sig helt, som man kunne ønske.
Ikke se skoven for bare træer: At miste overblikket.
Man skal rejse sig ved det træ man er faldet: Bruges typisk i forbindelse med, at en lille én kan lindre tømmermænd.
Det gamle træ, oh lad det stå: En sang med tekst af H.C. Andersen.
Save den gren over, man selv sidder på: Skade sig selv.
Have-talemåder om frugt og grønt
Bære frugt: Give resultater.
Bide i det sure æble: Være nødsaget til at gøre noget, man ikke har lyst til.
Æblet falder sjældent langt fra stammen: Når nogen opfører sig som sit ophav.
Et æble om dagen holder doktoren væk: Æbler er sunde. Høres også med tilføjelsen “hvis man kan ramme ham” fra en sketch med Dirch Passer.
Spise kirsebær med de store (så får man let stenene i øjnene): Man skal ikke mænge sig med personer/organisationer, der er større/bedre end én selv.
Rønnebærrene er sure (sagde ræven – han kunne ikke nå dem) : Når noget værdifuldt er uopnåeligt. Oprindeligt fra La Fontaines fabel om ræven, der ikke kunne nå rønnebærrene.
Et surt ribs: En sur eller tvær person.
Presse citronen: Udnytte situatione fuldt ud.
Gå agurk: Gå amok.
Hyppe sine egne kartofler: Passe sine egne sager.
En varm kartoffel: En sag som ingen ønsker at behandle.
En heldig kartoffel: En heldig person.
Kong gulerod: Arrogant person.
Klare ærterne: Ordne sagerne.
Have-talemåder om blomster og andre planter
Livet er ikke en dans på roser: Livet er hårdt.
Ingen roser uden torne: Der er altid en bagside af medaljen.
En bly viol: En genert ung person.
En sart mimose: Meget nærtagende person.
En stueplante: En som ikke kommer ud.
Bide i græsset: Lide nederlag.
Græsset er grønnere på den anden side af åen: Der er bedre forhold, hvor man ikke selv er.
Høre græsset gro: Have situationsfornemmelse.
Trække det længste strå: At vinde eller opnå en fordel.
Være højt på strå: At have høj status eller være arrogant.
Knæhøj karse: Talemåde fra 70’erne – når noget er perfekt.
Gøre i nælderne: Lave fejl/dumme sig.
På rullende sten vokser ingen mos: For at forblive frisk, må man være i bevægelse.
Ukrudt forgår ikke så let: Nej!
Have-talemåder om havens design
Gå nogen i bedene: Konkurrere med nogen på deres eget felt. Oprindeligt var bed en betegnelse for græsgang. Hvis man lod sine kreaturer græsse på en andens ager, gik man dem i bedene.
Holde sin sti ren: Opføre sig ordentligt.
Være på herrens mark: Ikke vide hvad man skal gøre.
At sidde på gærdet: At vente med at markere et synspunkt, til man ved, hvad der er generel stemning for.
Springe over hvor gærdet er lavest: Finde den letteste udvej eller løsning på et problem.
Vaks ved havelågen: Udnytte en chance, når den byder sig.
En krukke: En skabet person.
Have-talemåder om havearbejde
Stikke fingeren i jorden: Undersøge forholdene (før man agerer).
Være ude med riven: Søge konflikt.
Hakke i det: Fungere på en usikker måde. Kan også betyde at være fattig.
Feje for egen dør: Når man klager over andre, skal man sørge for at have sine egne sager i orden.
Kalde en spade for en spade (eller en skovl for en skovl): Sige hvad man mener om tabuer.
Få skovlen under…: Gøre op med/bekæmpe.
Skidtet før kosten: Sådan kan man nedgøre den, som kommer først.
Ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus: Man skal ikke kritisere andre for fejl, man selv har begået.
En spade (eller en skovl): Et skældsord for en person, som opfører sig ubegavet.
Grønne fingre: God til havearbejde.
At tale er at så, at lytte er at høste: Man må ikke glemme at lytte. Ordsprog af tyrkisk oprindelse.
Man må så, før man kan høste: Uden arbejde opnår man ikke resultater.
Have-talemåder om vind og vejr og vand i haven
Efter alle solemærker at dømme: Efter al sandsynlighed. I gamle dage holdt man øje med, hvordan vejret artede sig i de 12 juledage og satte mærker derefter på loftsbjælken. Dermed mente man at kunne forudsige vejret i løbet af det kommende år.
Når man taler om solen, så skinner den: Når nogen eller noget indtræffer, præcis når man taler om det.
Dele sole og vind lige: Være retfærdig over for alle.
Bag skyerne er himlen altid blå: Der er altid en udvej/lys for enden af tunnelen.
Når det regner på præsten, så drypper det på degnen: Det kan være godt at omgås folk, som har succes.
Gå over åen efter vand: At foretage sig noget på en unødvendigt besværlig måde.
Dråben udhuler stenen: Med vedholdenhed kommer man lagt med selv det største projekt.
Have-talemåder om skadedyr og nyttedyr – herunder høns
En svale gør ingen sommer: Man skal opnå en kritisk masse, før man kan generalisere.
Slå to fluer med et smæk: Opnå mere end et resultat med samme indsats.
Få fluer i hovedet: Blive forvirret eller få dumme ideer.
Klappe hesten: Overveje sagen en ekstra gang.
Tage tyren ved hornene: Proaktivt forsøge at løse et problem.
Sæt ikke ræven til at vogte gæs: Sæt en tillidsvækkende person på en ansvarsfuld post.
En fugl i hånden er bedre end ti på taget: Det er bedre at have få midler, som er sikre, end en masse midler, som er usikre.
Blind høne kan også finde korn: Selv den talentløse kan også få ret/gøre noget rigtigt.
En fjer kan blive til fem høns: Rygter er som regel meget overdrevne. Oprindeligt fra H.C. Andersens eventyr.
Ene hane i kurven: Eneste mand i et selskab af kvinder.
Ikke lægge alle sine æg i én kurv: Man skal sprede sin risiko.
Skriv et svar