Idas Have

Årets gang i haven

Haven i januar

  • Beskære løvfældende træer.
  • Rense haveredskaber og rydde op i haveskuret, så alt er klar til foråret.
  • Dække stauder og roser med grangrene fra juletræet.
  • Planlægge sommerens bede.
  • Bestille frø til sommerblomster og køkkenhave.
  • Sætte juletræet i en spand og hæng æbler og foderkugler til fuglene.
  • Lade dørkransen, lyskæderne og anden julepynt blive i haven til februar.
  • Skovle sne, men begræns brugen af salt, som er usundt for planterne.
Fuglehus i sneen


Haven i februar

  • Beskære træer og buske.
  • Køre haveaffald på genbrugspladsen.
  • Sørge for vinterdække til roser og nyplantede vækster – når sneen er smeltet.
  • Planlægge sommerens bede – flytning af stauder og såning af sommerblomster.
  • Bestille frø – nogle kan allerede nu stilles til forspiring indendørs.
  • Fodre fuglene – og giv dem vand.
  • Male udendørs træværk, når det ikke er frostvejr.
Troldhassel

Haven i marts

  • Tag på planteskole og søg inspiration til sommerens bede.
  • Frø til sommerblomster og grøntsager kan forspires indendørs.
  • Plant bellis, stedmoder og hornviol – de tåler frost.
  • Pas på barfrost – det er for tidligt at fjerne jorddække ved de sarte vækster.
  • Gå ikke for meget rundt på den våde jord – den bliver presset sammen til skade for planterne.
  • Plant buske og træer, hvis jorden er til at grave i.
  • Vend kompostbunken og fordel den fine kompost i bedene.
  • Giv helårsgødning.
  • Lav rum i haven med et vandret pilehegn.
  • Når sneen er smeltet, spirer ukrudtet frem – hak det væk med det samme
    (10 min. indsats nu sparer timer i april).
  • Send et gækkebrev.
Julerose

Haven i april

  • Klip de visne staudetoppe ned og fjern evt. jorddække, så de nye planter kan få lys og luft.
  • Klip lavendler og efterårslyng ned, så de ikke bliver ranglede.
  • Klip roser ned til tre knopper over jorden – og gød dem.
  • Riv græsplænen igennem og giv den lidt topdressing om nødvendigt.
  • Det er også tid for nysåning af græs.
  • Lug, lug, lug – alting er i vækst, også ukrudtet. Man slipper for at hakke så meget i det i juni, hvis man gør en indsats nu.
  • Man kan plante stedmoder, hornviol og bellis, da disse sommerblomster tåler frost.
  • Det er bedst at flytte stauder om efteråret, men de sent blomstrende kan flyttes nu.
  • Foråret er normalt en tør årstid;nyplantede og flyttede vækster skal vandes godt.
Bellis

Haven i maj

  • Klip hovederne af afblomstrede påskeliljer og tulipaner.
  • Læg knolde i krukker og bede, f.eks. anemoner eller dahlia (georginer).
  • Vand det nyplantede i tørre perioder.
  • Giv rododendron surbundsgødning.
  • Køb sommerblomster og plant krukker og bar jord til.
  • Det er ikke for sent at anlægge en køkkenhave – så bl.a. gulerødder nu.
  • En hængekøje eller hængesofa i haven er en god investering.
Ribes


Haven i juni

  • Vand de planter, som er plantet i foråret eller i løbet af sommeren.
  • Nogle krukker skal vandes dagligt – men pas på ikke at overvande.
  • Gød og vand roserne, så de kommer godt fra start.
  • Hvis hækken klippes inden Sct. Hans, skal den klippes igen i august
    – men så får man også en flot, tæt hæk.
  • Pluk de afblomstrede erantis og spred frøene, f.eks. langs bøgehækken.
  • Buksbom kan formklippes nu.
  • Afblomstrede buske kan med fordel beskæres og fornys.
  • Fej belægningen en gang om ugen – det forhindrer ukrudt mellem fliserne.
  • Klip de visne blomsterhoveder af tulipaner.
Pæoner og storkenæb

Haven i juli

  • Hvis man ikke nåede at klippe hækken inden Sct. Hans, kan det gøres i juli
    – så kan man nøjes med at klippe den én gang.
  • Hindbærplanter skal bindes op, så de ikke vælter.
  • Pluk jordbær, ribs og solbær og lav saft, marmelade, gelé og kager.
  • Beskær bærbuske i forbindelse med plukning.
  • Klip de visne blomsterhoveder af roser og stauder – de fleste planter vil belønne indsatsen med flere blomster senere på sæsonen.
  • Fjern visne løgvækster.
  • Hvis man fik luget meget først på sommeren, burde der ikke være så meget ukrudt nu, men…
  • Fej belægningen en gang om ugen – det forhindrer ukrudt i at etablere sig mellem fliserne.
Røde ribs

Haven i august

  • Hvis man ikke kan vente til efteråret, kan man godt flytte afblomstrede stauder nu
    – risikoen for udtørring er lille.
  • Klip de visne blomster af roser, stauder og sommerblomster – så øges blomstringen.
  • Lad enkelte sidde, hvis man ønsker, sommerblomsterne skal så sig selv.
  • Myrer elsker tør jord – endnu en grund til at vande.
  • Tuja- og taks-hække bør klippes nu.
  • Pluk hindbær, ribs, solbær og stikkelsbær til fryseren…
    …eller lav en lagkage eller en fool af de friskplukkede bær.
  • Pynt kagen med spiselige blomster, f.eks. morgenfruer eller hornvioler.
  • Nyd solen i havemøbler og hængekøje.
  • En hurtig dekoration: Læg et par roser eller en håndfuld morgenfrue-hoveder i et fad med vand.
Høstanemoner

Haven i september

  • September er optimalt til at anlægge ny græsplæne eller reparere den gamle.
  • Det er også den bedste måned at dele stauder – det giver kraftigere planter med flere nye skud.
  • Lad visne stauder stå og afmodne, inden de klippes ned (vent til foråret)
    – så samler de kræfter til at vokse sig større til næste år.
  • Pluk hindbær og spis dem – eller frys dem ned.
  • Høst frø fra morgenfruer og andre sommerblomster.
  • Det kan stadig være nødvendigt at vande de nyplantede vækster.
  • Stedsegrønne planter, bl.a. buksbom og nålebuske, bør plantes nu, så de når at få dannet gode rødder inden vinter – alternativt vent til april.
  • Sæt dahlia i krukker, hvis der mangler farver i haven.
Astilbe og sankthansurt

Haven i oktober

  • Oktober er store flytte-måned – det optimale tidspunkt at ommøblere i haven.
  • Stauder kan deles og flyttes, og planteskoler har visne stauder på tilbud.
  • Høst ’Autumn bliss’ hindbær og æbler.
  • Gamle æbletræer kan beskæres nu – unge træer kan tage skade ved beskæring inden vinter.
  • Nyd de sidste sommerblomster, inden frosten sætter ind.
  • Grav dahliaknolde op, inden den første frost bider sig fast – opbevar dem køligt indendørs.
  • Klip ikke græsplænen for kort, da græsrødderne har brug for den næring, der er i græsstråene.
  • Vent til foråret med at klippe de visne stauder ned – toppen er god vinterdække.
  • Plant barrodede planter, f.eks. roser, hækplanter, løvfældende buske og træer
    – planternes vækst er standset, men husk at rødderne ikke må tørre ud.
  • Toårige blomster, som har sået sig selv, kan graves op og samles på ét sted for en mere markant effekt.
  • Løvfældende, blomstrende buske kan fornys ved at fjerne 1/3 af de tykkeste grene elle klippe den hel ned.
Æbler

Haven i november

  • Spis æbler, lav æblekage og kom dem i saftpresseren.
  • Sæt havemøblerne ind.
  • Skyl haveredskaber og giv dem lidt olie.
  • Luk for vandet til haven og pak haveslangen væk – husk også regnmåleren.
  • Så længe jorden er frostfri kan der plantes nye løvfældende træer og buske – eller gamle kan flyttes.
  • Gamle løvfældende træer kan beskæres nu, hvor man nemt kan se alle grenene – og der bliver mindre haveaffald.
  • Tidspunktet er ideelt for tilføring af kalk, hvis jordbunden er for sur
    – mos i plænen kan f.eks. reduceres ved hjælp af kalk.
  • Stil krukker, som ikke er frostsikre, ind.
  • Stedsegrønne krukkevækster kan overvintre i det fri, hvis man pakker krukken ind i et isolerende materiale.
  • Lad haveafklippet ligge i en bunke til pindsvinet.
  • Riv nedfaldne blade på plæne og belægning sammen og fordel dem i bedene.
  • Lad nedfaldne æbler ligge til fuglene – dog ikke i græsplænen.
  • Nyd de gyldne efterårsfarver i haven.
Efterårslyng

Haven i december

  • Sørg for at fuglene har adgang til frisk vand.
  • Giv roser og nyplantede vækster et vinterdække af afklip (når sneen smelter!).
  • Genanvend juletræet som vinterdække til sarte planter
    – eller sæt det i parasolfoden og hæng foderkugler på til fuglene.
  • Klip en troldegren og hæng den op indenfor med julekugler og fugle på.
  • Hæng mistelten op i døråbningen.
  • Lav æblemos, æblekage eller æbler med marcipan og kanel.
Havenisse

Relaterede sider

Forår i haven

Sommer i haven

Efterår i haven

Vinter i haven

Kommentarer

Ét svar til “Årets gang i haven”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *