En elektrisk hækkeklipper er et must

Ydre og indre hække skal klippes mindst en gang om året

En hækkeklipper er et helt nødvendigt haveredskab, hvis man altså har hække omkring sin have. Mange haver er også opdelt i rum med indre hække, der f.eks. skal skabe læ for en terrasse.

Alle klippede hække skal klippes mindst én gang om året. Derfor vil en elektrisk klipper som regel være at foretrække, selvom den kan være tung at arbejde med. Overvej evt. at etablere en uklippet hæk omkring haven, som bare skal fornyes ind imellem med en grensaks. Læs mere om beskæring.


Professionelt klippet hæk i Birkegårdens Haver

Betyder mærket noget for kvaliteten af hækkeklipperen?

I Idas Have har vi gode erfaringer med en Bosch hækkeklipper bestilt på nettet. Vores thujahæk havde ikke været klippet i 2-3 år, da vi overtog haven, så vi måtte klippe de tykkeste, øverste grene ned med en grensaks (et såkaldt ørnenæb). Herefter kunne den nye hækkeklipper komme til sin ret.

Men den er tung at løfte op til 180 cm, så en god solid trappestige er at anbefale.

Vedligeholdelse af hækkeklipper

Det anbefales at rense hækkeklipperen efter brug og smøre metaldelene med olie. Måske når man det ikke hver gang. Men blot man husker at gøre det om efteråret, når havesæsonen er slut, og hækkeklipperen skal ind og hvile i haveskuret vinteren over.